Beskrivelse
Breve trin for trin 2 behandler genrene formelle breve og læserbreve. Bogen er velegnet i undervisningen i dansk som andetsprog, på VUC, FVU, i folkeskolens ældste klasser, hvor der arbejdes praktisk med disse genrer. Herudover henvender bogen sig også til dig, der bare i al almindelighed gerne vil blive bedre til at skrive disse breve.
De formelle breve, der arbejdes med her i bogen, er ikke egentlige forretningsbreve, men derimod de breve, du som privatperson har brug for at skrive i forskellige situationer. Det kan f.eks. være breve til offentlige institutioner eller breve til private organisationer og virksomheder.
Bogen indeholder bl.a.:
● Mange færdige teksteksempler
● Trin for trin-gennemgang af vigtige punkter i brevene
● Eksempler på konkrete formuleringer
● Øvelser med sproglige virkemidler