Beskrivelse
Bogen er velegnet:
- i klasseundervisning
- for selvstændige studiegrupper
- ved individuelt arbejde. 'Breve trin for trin 1' behandler genrerne: e-mails, invitationer, beskeder, annoncer, opslag
& personlige breve.
Bogen er velegnet på sprogskoler (DU1 modul 6, DU2 fra modul 3, DU3 fra modul 2), højskoler, på VUC, FVU, i folkeskolens
ældste klasser og andre steder i undervisningssystemet, hvor der arbejdes praktisk med disse breve.
Bogen giver meget praktisk hjælp til arbejdet med de forskellige breve. Gennem de mange færdige teksteksempler gives en god
fornemmelse for genrer og for sprogbrug, og også i skriveprocessen er der god hjælp at hente. Bogen giver en trin for trin-gennemgang
af vigtige punkter i brevene, og der gives hjælp både til opbygning af brevene og til konkrete formuleringer.
Sproget i e-mails og personlige breve ligger tæt på talesproget. Det har ofte et dialogagtigt præg og indeholder normalt mange
sproghandlinger (f.eks. at bede om, at invitere, at foreslå). Til hjælp for kursister med et begrænset kendskab til denne særlige
sprogbrug giver bogen en oversigt over almindeligt brugte sproghandlinger med mange eksempler på formuleringer.
Bogens forskellige oversigter med hjælp til formuleringer gør det nemt også for kursister med læse- eller skriveproblemer (f.eks.
kursister i FVU-undervisningen) at komme i gang med brevskrivningen og få succesoplevelser.
Bogen er velegnet såvel til individuelt arbejde eller gruppearbejde som i klasseundervisning. Bag i bogen findes checkliste
og et evalueringsskema. Dette gør det let for læreren at følge med i den enkelte kursists proces og at overskue arbejdet
i studiegrupper.
'Breve trin for trin 1', ISBN 978-87-988509-7-7