Beskrivelse
Efter at have opgivet sit jurastudium startede han som journalist og udgav sin første novelle i 1947. I 1954 rejste han til Europa og slog sig ned i Paris som korrespondent for El Epectador. Avisen gik ind og García Márquez vendte tilbage til Latinamerika i 1957, hvor han arbejdede som free-lance journalist.
I 1967 udkom Cien años de soledad, der skaffede forfatteren adskillige litterære priser. Fra 1968 – 75 boede han i Barcelona, hvor han skrev sin sidste roman El otoño del patriarca.
García Márquez helligede sig journalistikken, idet han betragter den ikke kun som en levevej, men som et våben i kampen for at indføre demokratiske tilstande i Latinamerika, og han har udtalt, at han, som en protesthandling, ikke skriver flere romaner, før dette er sket.
La prodigiosa tarde de Baltazar, fra novellesamlingen Los funerales de la Mamá Grande (1962), er en lyrisk fortælling om den stilfærdige snedker Baltazar og hans sælsomme oplevelser i forbindelse dels med bygningen af af det smukkeste fuglebur i mands minde, dels byens mægtigste familie. Baltazar har sin værdighed og han modtager ikke ordrer fra hvemsomhelst – heller ikke fra byens matador og bøddel…
