H.C.Andersen (4 eventyr med franske gloser): Den grimme ælling; Kejserens nye klæder; Klods-Hans; Prinsessen på ærten 978-87-87764-52-0 med franske gloser.

kr. 40.00

elegant-icons_360Den grimme ælling  elegant-icons_360Kejserens nye klæder  elegant-icons_360Klods-Hans  elegant-icons_360 Prinsessen på ærten

Idéer til spørgsmål til Den grimme ælling

Indledende spørgsmål: Arbejd gerne sammen to og to – diskuter derefter med hele klassen:

Har du en forklaring på hvorfor eventyr stadig elskes af mange mennesker?

Ved du hvad forskellen er på folkeeventyr og kunsteventyr?

Arbejd sammen to og to. Forklar din makker hvad ordene betyder uden at nævne selve ordet:

A: en ælling, en æggeblomme, en præst, at være forskrækket, en trækfugl, en halvpart, et gærde, at være misundelig, at være undselig

B: et solskin, et siv, et spektakel, at sukke, et hagl, en krog, at have nykker, en tønde, mel

Arbejd sammen to og to og besvar følgende spørgsmål til teksten:

Giv et resumé af handlingen.

Hvem er hovedpersonerne i eventyret?

Hvordan er de karakteriseret? Giv eksempler.

Hvordan bliver ællingen behandlet af ællingemoderen, den gamle and, og alle de andre den møder?

Hvor foregår historien?

”Spørg katten ad, han er den klogeste jeg kender….” siger hønen (side 10). Hvilken forskel er der på en svane og for eksempel en høne? Hvilken betydning har det for deres forståelse af verden?

Hvad er budskabet i Den grimme ælling? Synes du det stadig er relevant?

Sammenlign gerne med Henrik Pontoppidans Ørneflugt, som er et svar på Den grimme ælling.

 

 

Idéer til spørgsmål til Kejserens nye klæder

Indledende spørgsmål: Arbejd gerne sammen to og to – diskuter derefter med hele klassen:

Har du oplevet at folk ikke har deres egen mening, men følger efter mængden?

Arbejd sammen to og to. Forklar din makker hvad ordene betyder uden at nævne selve ordet:

A: pynte sig, en bedrager, en egenskab, at være dum, usynlig, en kraft, et spindelvæv, en krop

B: at være begærlig, en nabo, tom, smuk, at rose, et knaphul, kostbar, en gade

Arbejd sammen to og to og besvar følgende spørgsmål til teksten:

  1. Givet resumé af eventyret.
  2. Giv en beskrivelse af kejseren og hans ministre.
  3. Hvad synes du om slutningen?: »Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: ’Nu må jeg holde processionen ud.’ Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var.«
  4. Hvad er budskabet i eventyret? Handler det om folks dumhed og smålighed eller om mangel på selvtillid eller magt? Er det relevant i dag?

 

 

 

Idéer til spørgsmål til Klods Hans

Indledende spørgsmål: Arbejd gerne sammen to og to – diskuter derefter med hele klassen:

Disse træk er typiske for eventyrgenren: flade karakterer (god eller ond, smuk eller grim osv.), gentagelser (for eksempel 3), det foregår i en fjern fortid, det foregår et ukendt sted, der er en forholdsvis enkel handling, der kan være magi, det kan starte med ”der var engang”? Skal alle krav være opfyldt for at noget kan betegnes som et eventyr?

Giv eksempler på eventyrtrækkene i Klods Hans.

Arbejd sammen to og to. Forklar din makker hvad ordene betyder uden at nævne selve ordet:

A: en gård, en herremand, en søn, levertran, en mundvig, en gedebuk, en kakkelovn

B: en avis, at brodere, en sele, at være fingernem, en træsko, et hjørne, et spejl

Arbejd sammen to og to og besvar følgende spørgsmål til teksten:

Giv et resumé af teksten

Hvad er budskabet i eventyret? Er det stadig vigtigt?

Idéer til spørgsmål til Prinsessen på ærten

Indledende spørgsmål: Arbejd gerne sammen to og to – diskuter derefter med hele klassen:

Peter Lund Madsen forklarede en gang at man ikke kan se på folk om de er dumme – men konkluderede at man kan HØRE det J. Tror du at man kan se på folk om de er rige, fattige, gode eller onde? Diskuter.

Arbejd sammen to og to. Forklar din makker hvad ordene betyder uden at nævne selve ordet:

A: en ært, en prinsesse, en konge, et regnvejr, hår, en dyne, edderdun

B: en dronning, en by, en port, tøj, en hæl, et sovekammer, at være ømskindet, sengetøj

Arbejd sammen to og to og besvar følgende spørgsmål til teksten:

  1. Giv et resumé af eventyret.
  2. I hvilket miljø foregår historien?
  3. Historien begynder med ”Der var engang en prins” og slutter: ”Se det var en rigtig historie”. Er det ikke lidt selvmodsigende?
  4. Hvad er moralen?
Kategorier: ,

Beskrivelse

Eventyrene er nemme at læse og du får fri oplæsning og øvelser til print. God begynderbog!

Yderligere information

Vægt 0.050 kg

Din Kurv

Grøn forside af H.C.Andersen 4 eventyr med engelske gloser: Den grimme ælling; Kejserens nye klæder; Klods-Hans; Prinsessen på ærten
H.C.Andersen (4 eventyr med engelske gloser): Den grimme ælling, Kejserens nye klæder, Klods-Hans og Prinsessen på ærten 978-87-87764-76-6
Qty: 1
kr. 40.00
Subtotal
kr.32.00
ANVEND
1

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk