Beskrivelse
Grammatik i brug er nu blevet til to selvstændige bøger: en basal indføring og en udvidet, mere omfattende indføring i dansk grammatik.
Grammatik i brug – en udvidet indføring i dansk grammatik henvender sig til sprogskolekursister på modul 2-5 på DU3, men kan også anvendes på højskoler, VUC, FVU, FGU, i folkeskolen
og andre steder i undervisningssystemet, hvor der arbejdes praktisk med dansk grammatik i andetsprogsundervisningen.
Denne bog indeholder mere af alt det gode: en sand guldgrube af ideer, fif og forklaringsmodeller og et væld af forskellige og inspirerende opgaver med udgangspunkt i dagligdags ordforråd,
så kursisterne får opbygget et solidt grammatisk fundament.
Grammatik i brug er en alt-i-en-grammatik, der består af en opgavebog med både mundtlige og skriftlige øvelser og et opslagshæfte – Grammatikken − hvor alle de grammatiske regler
bliver gennemgået og forklaret i et lettilgængeligt sprog. Til systemet hører også en solid lærervejledning med kommentarer, ekstra opgaveark, kopisider, sjove spil, en verbumliste,
grammatiktest og en rettenøgle til alle opgaver. Som noget nyt findes der nu også digitale øvelser med supplerende, selvrettende opgaver på praxisOnline; de giver rig mulighed for differentieret
og fleksibel undervisning.
Grammatik i brug
• opfordrer kursisterne til at arbejde induktivt og selv finde og formulere de grammatiske regler, så de lærer grammatikken ved at se den i brug.
• træner kursisterne i at bruge de grammatiske regler korrekt i fri skrift og tale.
• lærer kursisterne at blive bedre til at opdage sprogfejl og til selv at finde og forstå de grammatiske forklaringer på fejlene.
Grammatik i brug kan både bruges i undervisningen i klassen, som hjemmearbejde og som selvstudium, da der findes en facitliste med løsninger til alle opgaver på praxisOnline.