Beskrivelse
Lærervejledningen til Fokus 2 indeholder:
- En kort introduktion til tankerne bag Fokus 2
- En gennemgang af de forskellige opgavetyper
- Kommentarer og fif til de enkelte opgaver
- Ekstra opgaveark og kopisider til kursisterne samt sjove spil
- Test til hvert kapitel i grundbogen
- Udskrifter af lyttetekster
- Løsninger til opgaver
Fokus 2 er et grundbogsmateriale til kursister på Danskuddannelse 2, modul 2.
Formålet med Fokus 2 er, at kursisterne opbygger en så bred kommunikativ kompetence som muligt, samtidig med at de opnår en større viden om danske kultur- og samfundsforhold.
Til materialet er der udviklet et opgavesite, som giver kursisterne masser af ekstra input. Her kan de arbejde selvstændigt og i eget tempo. Opgavesitet understøtter arbejdet med grundbogen i klassen og giver mulighed for differentiering og en mere fleksibel sprogundervisning.
Fokus 2
- vægter alle fire færdigheder (tale-, lytte-, læse- og skrivefærdighederne) og har sideløbende fokus på grammatik og udtale som en altid integreret del af de emner, der arbejdes med
- styrker automatiseringen af sproget, samtidig med at kursisterne får rig mulighed for selv at komme på banen og eksperimentere med sproget
- skaber en ramme for meningsfuld kommunikation og erfaringsudvekslinger – med bl.a. interview, holdundersøgelser, informationskløft og tværkulturelle sammenligninger
- veksler mellem en lang række forskellige, sjove og udfordrende opgavetyper, blandt andet strukturer fra Cooperative Learning, der tilgodeser kursisternes forskellige læringsstrategier og varierer samarbejdsformerne på holdet.
- samler op og tematiserer forskellige grammatiske aspekter i det sprogfokus, som findes sidst i alle kapitler
- har repetitionssider efter hvert kapitel med blandt andet CL-strukturer, underholdende spil og test.
Fokus 2 er inddelt i 4 kapitler med emnerne: Mad og indkøb; Transport og rejser; Medier; Arbejde
- Grundbog
- Lærervejledning med overvejelserne bag materialet, med løsninger og kommentarer til de enkelte opgaver, kopisider til kursisterne, ekstra opgaveark, 4 test samt udskrifter af alle lydfiler.
- Lydfiler til læreren og kursisterne lagt ud til fri download på www.alfabetadigital.dk/fokus2
- Opgavesite med selvrettende opgaver på www.alfabetadigital.dk/fokus2