Beskrivelse
Sproget er menneskets værktøj til forståelse og kommunikation. Sproget spiller derfor en central rolle i læringen og er også det middel, hvormed vi udtrykker vores viden.
- En menu af konkrete forslag til undervisningsaktiviteter, skabeloner og elevark samt oversigter over, hvordan de enkelte aktiviteter kan gennemføres. Skabelonerne kan redigeres, tilpasses og suppleres, alt efter hvilke emner, fag og elever der er i spil.
- En model, bromodellen, som støtte til at tilrettelægge en sprogudviklende undervisning. Bromodellen styrker blikket på, hvad de enkelte aktiviteter kan bruges til, hvor de kan placeres i et forløb, og hvordan de kan anvendes – hele tiden med fokus på sprogudvikling.
- Værktøjer til at få øje på det sprog, der er relevant at fokusere på og arbejde med. Herunder Sprogluppen og Tænkekort.
Broen til fagsproget retter sig især mod lærere, som kan anvende bromodellen som ramme for planlægning og refleksion og bogen som håndbog og idébank i den daglige praksis. Andetsprogsvejledere vil kunne bruge bogen til vejledning af kolleger og i egen praksis. Undervisere i dansk som andetsprog vil også kunne finde god inspiration i bogen, da der lægges særlig vægt på flersprogede elevers læring. Endelig kan bogen bruges til undervisningsobservation og af lærerstuderende, både i løbet af uddannelsen og i forbindelse med undersøgende opgaver og i praktikforløb.