Beskrivelse
Hvem sagde hvad?
Forfatterne opstiller en firefaset model for alle arbejdsforløb. Modellen består af føropgaver (forforståelse), opgaveløsning, sproglig efterbehandling og automatisering og videreudvikling af intersproget. Opgaver er inddelt i fire hovedtyper: problemløsningsopgaver, holdningskløftopgaver, social interaktions-opgaver og kompetitive opgaver. Til hver opgave er der en eller to kopisider og en kort instruktion til underviseren.
Aktiviteterne i de 30 opgaver er relevante og spændende og lægger op til engagement og autentisk kommunikation. I forordet beskrives målgruppen som spor 2 og 3, men dele af materialet kan også bruges direkte i folkeskolen. Aktiviteterne og opgavetyperne kan inspirere og omformuleres efter behov og kan således indgå både i undervisningen i dansk som andetsprog og i fremmedsprogsundervisningen i folkeskolen samt i anden undervisning.
Materialet er overskueligt, velbegrundet, engagerende og lige til at gå til. En gave til sproglærere, der vil arbejde med kommunikation.