Beskrivelse
Alle med læse- og skrivevanskeligheder herunder ordblindhed skal i undervisningen føle sig mødt som en værdifuld deltager og opleve en faglig og personlig udvikling. Det sker i et inkluderende, ordblindevenligt læringsmiljø, hvor underviseren har en god forståelse for og viden om ordblindhed.
Ordblindevenlig undervisning i fagene – unge og voksne er til underviseren og giver grundlæggende viden om vigtige ordblindeaspekter. Den tilbyder eksemplariske undervisningsforløb inden for læsning og skrivning baseret på stærk stilladsering og inddragelse af LST. Bogens overskuelige og enkle læse- og skriveguides til eleverne og kursisterne ligger printklar på nettet.